Kære Vinvenner!

Tak fordi i har taget så godt imod vinene fra vores nye vinhus Domaine Scheidecker & Fils.
Nu hvor sommeren står for døren bliver der rig mulighed for at komme til vinsmagninger i haven, hvor både vinene fra Domaine Scheidecer & Fils, samt Weingut Siegrist, Weingut Hamm og Weingut Bernhard kan smages.

Men indtil da, har vi sammensat en smagekasse af vinene fra Domaine Scheidecker & Fils, så der er mulighed for at komme godt rundt i hvad, vi har at tilbyde fra vores nye vinhus.

Smagekasse Domaine Scheidecker & Fils, Mittelwihr, Alsace

Bliv introduceret Alsace vin med en smagekasse med 6 forskellige vine fra Domaine Scheidecker & Fils.

Højsteen Vin har udvidet sit sortiment med Alsace vin fra Domaine Scheidecker & Fils i Mittelwihr. Vingården strækker sig over ca. 10 hektar, fordelt på mere end 100 parceller, hovedsaligt beliggende i Mittelwihr, men også i nabokommunerne Bennwihr, Riquewihr, Beblenheim og Zellenberg. Domaine Scheidecker & Fils, har parceller på Grands Cru makerne Mandelberg, Sporen og Froehn. Gården drives bæredygtigt af Laurent Scheidecker og forventer at overgå til økologisk vindyrkning i den nærmeste fremtid.

2020 Le Cremant d’Alsace, Brut (kr. 110,-)
Cremant fremstillet af en blanding af 60% Pinot Auxerrois, 30% Pinot Blanc og 10% Chardonnay efter Champagnemetoden. Efter første gæring på stål fade, gennemgår den en anden gæring på flaske og derefter ældes i mindst 18 måneder. Vinen er tør med fine små bobler.

2021 Sylvaner Viellles Vignes, tør (kr. 106,-)
Fra Domaine Scheidecker’s ældste vinstokke kommer denne Sylvaner Vielles Vignes. Stokkene giver et lavere og mere koncentreret udbytte.
Vinen har en grønlig farve, mineralistisk duft, stringent og tør smag.

2021 Riesling Grand Cru Sporen, tør (kr. 154,-)
Grand Cru marken Sporen, er beliggende syd for Riquewihr.
Vinen har en lysegul farve, grønne og skinnende reflekser. Stærk og meget kompleks bouquet, vedvarende aroma af moden frugt. Smagen rig og struktureret, stringent og mineralsk, med stor saltholdighed
Vinen har fået „ Le Coup de Coeur“ Guide Hachette 2023

2021 Pinot Gris, halvtør (kr. 103,-)
Pinot Gris er en af klassikerne i Alsace. Vinen er velegnet til mad på grund af sin rubusthed. Vinen har en smuk gylden farve, har røgede noter, aroma af underskov, tørrede frugter, honning, honningkager, god friskhed.

2020 Gewurztraminer Grand Cru Mandelberg, Moelleux (kr. 162,-)
Beliggende på "mandeltræernes bakke" i Mittelwihr, er Mandelberg en mergelkalkstensjord, der vender mod syd/syd-øst, og som nyder godt af optimalt solskin hele året rundt.
Vinen har en smuk bleggul farve med strålende reflekser, en kraftfuld duft med en kompleks aromatisk palet af blomster, frugt og krydrede noter. Vinen er fyldig og struktureret har en fin saltholdighed med en eksplosion af citrusfrugter
Drink den som/til aperitif, foie gras, eksotiske, asiatiske og krydrede retter, stærke oste ,søde/krydrede kombinationer og desserter

2019 Pinot Noir Rouge d’Alsace, tør (kr. 147,-)
Fra Domaine Scheidecker’s ældste vinstokke kommer denne Pinot Noir, d’Alsace. Stokkene giver et lavere og mere koncentreret udbytte. Vinen har en smuk klar kirsebærfarve, koncentreret duft, er rig og harmonisk.

SMAGEKASSE - 6 FLASKER ALSACE

2020 Le Cremant d’Alsace, Brut
2021 Sylvaner Viellles Vignes
2021 Riesling Grand Cru Sporen
2021 Pinot Gris, halvtør
2020 Gewurztraminer Grand Cru Mandelberg, Moelleux
2019 Pinot Noir Rouge d’Alsace

DKK 930,00 DKK 775,00

Hvis du ønsker at modtage vores prisliste i PDF, kan du skrive til vin@hojsteenvin.dk så sender vi den til dig.

Med venlig hilsen,
Højsteen Vin
Dea, Oscar, Mai og Claus
website instagram facebook